Sådan spotter du: Svindlere ved handel med private

Brugte varer skifter hyppigt hænder på digitale brugtmarkeder som DBA (Den Blå Avis) eller Facebook Marketplace, hvor danskerne hver dag køber og sælger tøj, mobiltelefoner med mere. Men ikke alle købere og sælgere har reelle hensigter. Hold øje med tegnene, så du kan styre uden om svindel.

Den nyeste iPhone til spotpris. En næsten ubrugt barnevogn. Tanken om at slå hurtigt til på et billigt tilbud, ingen andre har nået at opdage på DBA eller på Facebook, er tillokkende. Ligesom tanken om at tjene nemme penge på noget, der alligevel skulle være smidt ud.

Inden du betaler til sælgeren eller sender varen til køberen, bør du dog stoppe op, trække vejret en ekstra gang og sikre dig, at du ikke er ved at blive snydt. Tegnene kan være lidt forskellige, alt efter om du køber eller sælger.

""

Det vrimler med gode brugtkøb på nettet. Og nogle er desværre for gode til at være sande. En usædvanligt billig vare kan være et af tegnene, du skal være på vagt overfor.

Tegn på svindel, når du køber varer

  • Opfinder sælgeren kreative undskyldninger for, hvorfor du ikke kan komme og se varen? Insistér på at møde sælger ansigt til ansigt, så du kan se varen, inden du betaler for den.
  • Sælges varen væsentligt billigere end andre steder? Det kan være fup, designet af svindlere til at få dig i fælden.
  • Vær særligt opmærksom på de tilbud, du modtager, hvis du selv efterspørger en bestemt vare (for eksempel koncertbilletter) i en annonce. Den slags annoncer kan tiltrække svindlere.

Tegn på svindel, når du sælger varer

  • Er køberen meget insisterende på, at du skal sende varen, uden I har mødtes? Mød så vidt muligt køber ansigt til ansigt, så du kan tjekke, at du får dine penge, før du udleverer varen.
  • Viser eller sender køberen dig et ”bevis” på, at han eller hun har overført pengene til dig? Så bevar roen, og insistér på at vente, til du kan se pengene på din egen konto eller MobilePay.

Vær sikker på, hvem du handler med

  • Er sælgers profil valideret af handelstjenesten, for eksempel ved at identiteten er bekræftet med NemID/MitID? Det øger sandsynligheden for, at personen er den, han eller hun giver sig ud for at være.
  • Kan du finde info om sælger eller køber på Google eller Facebook? Ser sælger eller købers Facebook-profil troværdig ud? Den bør ikke være nyoprettet, have meget få ”venner” eller mangle profilbillede eller andre centrale informationer.
  • Er der sammenhæng i de oplysninger, du kan finde om sælger eller køber? Er der forskelligt navn og billede på tværs af profiler på Facebook, DBA, MobilePay med mere, kan det være tegn på svindel. 

Se flere gode råd om handel med private hos politiet

En udbredt form for digital svindel

Svindel ved privat handel på for eksempel Den Blå Avis eller Facebook Marketplace er udbredt. Cirka 13 procent af danskerne har oplevet at blive snydt inden for det seneste år. Ifølge politiet udgør samhandel mellem private ca. 39 procent af anmeldelserne indenfor it-relateret økonomisk kriminalitet. I langt de fleste tilfælde opretter svindleren falske salgsannoncer og snyder en eller flere købere. Men det sker også, at svindlerne i stedet narrer en sælger ved at udgive sig for at være en interesseret køber.

Fysiske varer er populær lokkemad

Når svindlerne skal lokke købere i fælden, foretrækker de varer med mange interesserede købere, så svindlerne er sikre på en hurtig gevinst. Varen kan være hvad som helst, men ifølge politiets opgørelser er det særligt fysiske varer, der svindles med – for eksempel elektronik, tøj, tasker eller tilbehør (ca. 70 procent af alle sager om samhandel i 2022). Andre udbredte varekategorier er billetter, boligudlejning og virtuelle effekter (for eksempel skins eller virtuel valuta i spilverdener).

Alle tal om anmeldelser er baseret på politiets årsanalyse af it-relateret økonomisk kriminalitet i 2022

Definition

Bedrageri ved privat samhandel

Bedrageri mellem private borgere, når de køber og sælger på nettet.

13 pct.

af danskerne har i 2022 oplevet svindel i forbindelse med handel mellem private.

 

Kilde: Analyse "Danskernes informationssikkerhed 2022".

Se videoen, der forklarer, hvordan du undgår at blive snydt, når du sælger til private på nettet, for eksempel over Facebook Marketplace eller Den Blå Avis.

Senest opdateret 26-07-2023

Har du læst?

bannebillede

Sådan spotter du: Falske profiler

Digitale svindlere anvender falske profiler for at kunne snyde dig til at overføre penge, eller få adgang til og måske afsløre dine personlige oplysninger.

Billede af Lars

Case: Lars blev snydt for 48.000 kr.

Lars er normalt god til at researche og spotte fusk, når han handler værktøj til sin forretning. Alligevel gik det galt.

Er du blevet snydt ved handel mellem private?

Har du købt og betalt for en vare uden at modtage den?

Eller har du solgt en vare på nettet, som du ikke har modtaget betaling for?