Sæt digital ansvarlighed på dagsordenen i bestyrelsen

I takt med den stigende digitalisering i danske virksomheder opstår nye forretningsrisici, der kan imødegås med fokus på digital ansvarlighed. Ansvaret for din virksomheds digitale ansvarlighed starter i toppen, og det er derfor vigtigt at få det på dagsordenen i bestyrelsen. For at hjælpe bestyrelsen i gang med at tage hul på diskussioner om digital ansvarlighed, finder du nedenfor en tjekliste, som kan hjælpe bestyrelsen med at drøfte forskellige temaer inden for digital ansvarlighed. 

Tjeklisten er målrettet bestyrelser, der ikke har dataetik og digital sikkerhed som kernekompetence, og skal benyttes som en hjælp til at komme i gang med at sikre virksomhedens digitale sikkerhed og ansvarlighed.

Hvad er digital ansvarlighed?

Digital ansvarlighed dækker over både dataetik og IT-sikkerhed og er en nødvendighed på bestyrelsens agenda. Dataetik drejer sig om, hvorvidt jeres virksomhed indsamler, bearbejder og anvender data på ansvarlig vis. Digital sikkerhed handler imidlertid om, hvordan din virksomhed bedst beskytter IT-systemer og data. 

Digital ansvarlighed er en stadig væsentligere prioritet i takt med den stigende mængde af IT-angreb, som stadig flere virksomheder ser i øjnene. Prioriteres digital ansvarlighed ikke, udsætter I virksomheden for risiko – på bundlinjen, kundeforholdene og omdømmet. Det er derfor vigtigt, at ledelsen i din virksomhed tager stilling til arbejdet med digital ansvarlighed. Hvis din virksomhed har en bestyrelse, er det et godt sted at starte. Bestyrelsen har mulighed for at sætte en ansvarlig retning, som derefter skal forankres i din virksomhed. 

Hvorfor skal bestyrelsen sætte IT-sikkerhed og dataetik på dagsordenen?

Virksomheden kan ved at arbejde aktivt med digital ansvarlighed skabe værdi for virksomheden og vende IT-trusler til en konkurrencefordel. Det kræver, at arbejdet med digital ansvarlighed bliver forankret i bestyrelsen. 

Prioriterer I ikke digital ansvarlighed, udsætter I virksomheden for risiko – på bundlinjen, kundeforholdene og omdømmet. I kan fx opleve et IT-angreb med læk og misbrug af kunde- og forretningsdata, hvis IT-sikkerheden ikke er høj nok.

Omvendt kan jeres overvejelser om virksomhedens dataskik rumme forretningsudvikling og vækstmuligheder:

Digital ansvarlighed kan altså potentielt åbne nye markeder for jer – fx til virksomheder og organisationer, der stiller høje krav til samarbejdspartneres digitale handlemåder. Derfor er det vigtigt at stille skarpt på i bestyrelseslokalet. 

Sådan kommer bestyrelsen i gang

I tænker måske, at det er et spørgsmål om alt eller intet: At I enten er 100 procent dækket ind mod IT-angreb og datalæk eller fuldkomment blottet for selv samme. Sådan forholder det sig dog sjældent. Digital ansvarlighed er en trinvis proces, der skal vedligeholdes løbende i takt med et skiftende risikobillede.

Hvordan håndteres dataetiske dilemmaer? Hvor stor er virksomhedens risiko for IT-angreb? Og hvilke data er forretningskritiske? Spørgsmålene kan være mange. Start med at gennemgå tjeklisten på næste bestyrelsesmøde.

Flere værktøjer og vejledninger til digital ansvarlighed

Mangler I overblik over de værktøjer der kan styrke virksomhedens digitale sikkerhed? 

Find gratis værktøjer her

Vil du gerne som bestyrelse gå endnu mere i dybden med at sikre virksomheden mod it-angreb? 

Gå til Bestyrelsesforeningens side

Bliv klogere på dataetik og hvorfor du skal tænkte dataetik ind i måden, din virksomhed behandler data på

Kom i gang med dataetiske overvejelser

Senest opdateret 21-03-2024