Varsel om cybertrusler og sårbarheder 30. september 2024

30-09-2024

Læs her om hvilke programmer du skal være opmærksom på, og hvilke handlinger der skal til for at håndtere sårbarhederne.

Produkter

  1. Traefik (administration af adgang til applikationer på nettet)
  2. TeamViewer (fjernadgang til computere)
  3. UNIX Print System (CUPS) (styring af printsystem)
  4. Risiko for inficering med XMRig (krypto-mining)

Risiko: Kritisk

Når risikoen er kritisk betyder det, at det er vigtigt, at du handler, hvis du anvender et eller flere af produkterne. Hvis den relevante sårbarhed bliver udnyttet af fremmede aktører, vil det kunne få store konsekvenser.     

Handling

Opdatér programmerne, hvis de ikke er sat til at opdatere automatisk.

Hvis du ikke ved hvordan produkterne opdateres, så kontakt din it-leverandør.

Øvrige oplysninger

Særligt for XMRig: Softwaren bruger enhedens ressourcer til at arbejde med kryptovaluta.

CFSC anbefaler, at man jævnligt opdaterer virusscannere og scanner alle enheder. Hvis XMrig bliver fundet, kan det være et tegn på, at der findes anden skadelig software på enheden, eller at den er forkert sat op.

XMRig kan ramme både Windows, Linux og macOS.

 

Hvis du ønsker mere udførlig information, kan du skrive dig op til at modtage detaljerede varsler her: Tilmelding (sikkerdigital.dk)

Kontakt

Har du spørgsmål til varslerne kan du skrive til os på: sikkerdigital@digst.dk

Indholdet er udarbejdet af: